Kategoriarkiv: Dit og dat

Forårstur til Hamborg

Hamborg er en pulserende by beliggende i det nordlige Tyskland ved floden Elbens udmunding i Nordsøen. Det er landets næststørste by og betragtes som en af Europas mest livlige og kosmopolitiske destinationer.

Hamborg er kendt for sin rige historie som en vigtig havneby og handelscentrum. Byens havn, der er en af verdens største havne, har været afgørende for Hamborgs økonomiske succes gennem århundreder. Her findes en spændende blanding af moderne arkitektur og historiske bygninger, der giver en unik atmosfære.

Byens havn

Hamborg Rådhus

Byens centrum præges af kanaler og vandområder og er hjemsted for smukke historiske bygninger som det pragtfulde rådhus og St. Michaelis Kirke, også kendt som “Michel”. Hamborg tilbyder også et bredt udvalg af museer, kunstgallerier, teatre og koncertsale, hvilket gør det til en kulturelt rig destination.

Hamborg U-bahn
Rulletrappen i Elbphilharmonie Hamburg

De Sydfynske Alper

Svanninge Bakker er sammen med Svanninge Bjerge og Sollerup Skov det største sammenhængende skov- og naturområde på Fyn.

Højdedragene i Svanninge Bakker er dækket af overdrev – en naturtype, som er i stærk tilbagegang i hele Europa.

Overdrev har typisk har været brugt til græsning. På overdrev gror mange forskellige græsser og urter, og mange dyrearter trives her. I Svanninge Bakker er det åbne overdrev med masser af plante- og dyrearter begyndt at vende tilbage, efter at træerne er fældet.

Hestebakken er en skråning, som vender mod syd. Den har altid været afgræsset og aldrig hverken pløjet, sprøjtet eller gødsket. Derfor er overdrevet her særligt rigt på arter. På Hestebakken vokser mere end 125 arter af græsser og urter foruden laver, mosser og svampe.

Alle fem danske krybdyrarter – markfirben, alm. firben, stålorm, snog og hugorm – lever på Hestebakken.

Kilde: Naturstyrelsen.dk


De åbne, storslåede landskaber var et yndet motiv for guldalderens malere. Her blev “Aftenleg i Svanninge Bakker” af Syberg.

Drama i elefantgræsset

En søndag midt i februar ser jeg pludselig en fugl ligge i bedet ved elefantgræsset. Vingerne er spredt ud og den ligger helt stille – har Monty været på spil eller er det katten?

Pludselig bevæger den sig! Det er en spurvehøg. Jeg er straks klar over hvad der sker, den har taget en af vores spurve, som daglig kommer i haven for at spise.

SONY DSC

Spurven, som jeg endnu ikke kan se, har forsøgt at gemme sig i elefantgræsset. Spurvehøgen forsøger at få den ud derfra og umiddelbart ser det ud til den har i klo i den stakkels spurv.

SONY DSC

Til sidste lykkedes det spurvehøgen at få spurven, som jeg når at se som en skovspurv, fri af græsset og få taget livet af den.

Inden den letter fra haven, kigger spurvehøgen dog triumferende på mig!

Jeg tænker – ok du skal jo også have mad og haven er fuld af skovspurve, god appetit 🙂

SONY DSC